|
Hold 2132 |
11.2 - 20.2. 2011 |
9290,- |
La Herradura |
Lufthavn: Málaga |
H2132 - 10 dage. Vi flyver til Málagas lufthavn hvor vi bliver hentet og kører derfra til La Herradura i minibus

La Bahía de La Herradura fra Punta de la Mona
Bo lige ud til stranden i La Herradura, Andalusien.
Hotel Peña Parda ligger i første række til vandet, ved den smukke strand i La Herradura. Hotellet byder på god mad, dejlige rummelige værelser og rigtig god betjening.

Udsigt fra hotellet
Du får et pænt værelse med bad og morgenmad samt enten frokost eller aftensmad, afhængig af dagens program. Drikkevarer til maden på hotellet er inkluderet i rejsens pris. Øvrige måltider er på egen hånd og for egen regning.

Spanskundervisningen, i alt 16 lektioner, vil foregå i tidsrummet kl. 10-13.00.
Alle deltagere skal som minimum have afsluttet spansk 1 eller tilsvarende. Alt efter behov bliver deltagerne delt i to hold, der veksler mellem at modtage undervisning og forberede sig til timerne i gruppen.
Vi arrangerer endvidere udflugter, hel eller halv dag, med minibus.
Det er muligt at tage en ledsager med, selvom vedkommende ikke deltager i spanskundervisningen.
Følgende er ikke inkluderet:
Udflugter til: Granada; Alpujarra-bjergene; Frigiliana. I alt kr.610,00 - Enkeltværelse tillæg kr.740,00 -
Adgang til museer og seværdigheder betaler du selv.
Tilmelding: kontakt os.
Betaling: kontant: 50% ved endelig tilmelding og 50% ca. 60 dage før afrejsen.
Gør betalingen bekvem med en VILLARO SPROG KONTO: spørg og lad os i fællesskab finde en god løsning for dig.
Rejseleder: Flemming Jespersen

Playa de La Herradura
La Herradura
La Herradura er en lille badeby der ligger ved en pragtfuld bugt på Costa Tropical i provinsen Granada. Her er ingen masseturisme, og stemningen er fredelig, selv om sommeren. Området har et usædvanlig mildt klima og er præget af frodige plantager med tropiske frugter som avocado og mango. Ud over badning er der rige muligheder for vandreture, dykning*, paragliding* og ridning* (*disse aktiviteter arrangeres direkte gennem hotellet på stedet). Den fantastiske by Granada ligger kun en times kørsel væk, og det er nemt på egen hånd at besøge spændende historiske byer som Almuñécar og Salobreña.